Ombygningsarbejde i Øresundsbrons betalingsanlæg

Pressemeddelelse fra Øresundsbron
København den 19. august 2003


Øresundsbrons betalingsanlæg og toldområde på Lernacken skal bygges om i løbet af efteråret. Ombygningen sker i etaper for at forstyrre trafikken så lidt som muligt.

Betalingsanlægget skal forsynes med rækværk, autoværn, heller og belysning. Det svenske toldvæsens inspektionsområde for trafikken i retning mod Sverige skal forsynes med trafikøer og læskærme. Ombygningen finder sted for at øge sikkerheden for kunderne og for Øresundsbro Konsortiets og Toldvæsenets medarbejdere.

Arbejdet begynder i dag og varer til slutningen af november. I løbet af byggeperioden vil halvdelen af banerne i betalingsanlægget i retning mod Sverige blive lukket. For trafikken i retning mod Danmark lukkes en eller to baner ad gangen.

En Brobizz-bane for personbiler og en Brobizz-bane for lastbiler/busser vil altid være åben i begge retninger.

Øresundsbron opfordrer bilisterne til at sænke hastigheden i god tid før betalingsanlægget.

Med venlig hilsen
Øresundsbro Konsortiet